Forfattertalks med Lind & Lahme Bogklub
Lind & Lahme Bogklub er et mødested for litteratur, forfattere og læsere. Det er den usnobbede bogklub, hvor alle emner, bøger og former for litteratur er velkommen. Forvent at blive overrasket, inspireret og inviteret indenfor i nye som gamle temaer. Lind & Lahme Bogklub er også bogklubben, hvor du ikke behøver at have læst en side før du kommer, men hvor du altid går hjem med en ahaoplevelse og nye input.
I hver bogklub inviterer Ann Lind Andersen & Julia Lahme nemlig 3 forfattere til at blive interviewet, så du som læser får et nyt perspektiv på det, der interesserer netop denne forfatter. Hver bogklub afsluttes med en panelsnak mellem forfattere, hvor publikum kan byde ind med spørgsmål og kommentarer. Til sidst er der mulighed for signering og forfattermøder i Empire Bios foyer.
Ann Lind Andersen & Julia Lahme har startet bogklubben i 2022 i erkendelsen af at der er for få steder, hvor læsere og forfattere møder hinanden, og hvor debatten, diskussionen og inspirationen kan flyde. Vi glæder os til at se dig i Empire Bio.
Kommende arrangementer

KØB ABONNEMENT
Vil du gerne deltage i flere Lind & Lahme Bogklub-arrangementer? Eller mangler du en god gaveidé?
Så køb et abonnement til 3 aftener i Lind & Lahme Bogklub for kun 570 kr. Du sparer 147 kr.
Når du køber et abonnement modtager du en PDF med 3 vouchers, der kan benyttes til 3 vilkårlige aftener i Lind & Lahme Bogklub. Hver voucher indeholder en kode, som du skal indløse online, når du køber billet på vores hjemmeside.
Dine vouchers kan naturligvis også indløses i vores billetsalg i biografen.

29. APRIL KL. 19:00
THE DEVIL WEARS PRADA 2
Forpremiere og talk med Uffe Buchard.
I år er det 20 år siden, at The Devil Wears Prada fik premiere og for alvor satte en ny standard for film om mode, ambitioner og benhårde magtspil i en glamourøs branche. Siden da er vi mange, der har håbet på en fortsættelse – og nu sker det endelig!
Derfor inviterer vi til en helt særlig aften i Empire Bio, hvor vi sammen får lov til at opleve The Devil Wears Prada 2 før alle andre ved en eksklusiv forpremiere – og vi håber sådan, at du vil være med.
Som altid starter vi med gratis velkomstdrink i biografens foyer, og med i billetten får du også en lille gave med hjem.

28. MAJ KL. 19:00
KÆRLIGHED, Summer of love
Mød Anna Juul, Karin Heurlin og Jens Christian Grøndahl
Hvad er kærlighed – når den ikke længere er ny, nem eller romantisk? Denne aften i Lind & Lahme Bogklub byder Ann og Julia til forfattertalks med kærligheden som omdrejningspunkt – men ikke den rosenrøde version.
For hvad gør vi, når kærligheden slår sprækker? Når den bliver hverdag, løgn, magtkamp – eller noget, vi ikke helt tør se i øjnene? Det og meget mere taler vi med de tre stærke stemmer om denne aften, hvor du kan opleve litteraturen live.
Så: glæd dig til en aften med skarpe samtaler, genkendelige dilemmaer og litteratur, der går helt tæt på det, vi længes efter – og det, vi prøver at skjule.
Som altid byder vi på gratis velkomstdrinks og en gave til alle.