Empire Bio - Copyright Nørrebro

Empire Bio er Nørrebros egen biograf – altid kun med de bedste film på plakaten. Biografen ligger centralt i Københavns hyggeligste bydel og har 7 sale med 25 til 227 pladser.

FØLG OS
Image Alt

Forfattertalks med Lind & Lahme Bogklub: Når et levet liv bliver til litteratur

Søndag d. 14. december

Hella kvadrat

14. december kl. 15:00

‘Hvorfor er lykken’ af Hella Joof

En midaldrende kvinder har trukket sig tilbage til en ø for at være alene. Verden har vendt hende ryggen. Eller var det omvendt? Hendes mand og hund har forladt hende, alt imens hendes datter er væk. Men en dag banker en appelsinduftende og trenchcoat-iført kvinde på – ikke på døren, men på hjernen – og kræver sin historie fortalt. ’Hvorfor er lykken’ er en livsklog og poetisk roman om at turde udfordre egne overbevisninger, og om hvorvidt vi bliver liggende eller rejser os, når vi slår os på livet.

Erkan O_zden - Sma_ m_nd med store h_nder_kvadrat

14. december kl. 15:00

‘Små mænd med store hænder’ af Erkan Özden 

Med et tilbageblik på farfarens, farens og egen historie tages du med på en rejse fra småbøndernes anatolske højslette til det akademiske Danmark. En fortælling om de mænd, der ikke gjorde meget væsen af sig, men som arbejdede hård for at skabe bedre muligheder for deres børn. ’Små mænd med store hænder’ er et varmt og ærligt portræt af håb, identitet og tre generationer, der bygger bro mellem to kulturer.

Lærke kvadrat

14. december kl. 15:00

‘Det sidste måltid – liv og død og mad’ af Lærke Kløvedal

Hvad fortæller ønsket om livets sidste måltid os om mennesker? Med 24 udvalgte samtaler kommer du til bords med blandt andre Alberte Winding, Simon Kvamm, Svend Brinkmann og Emma Holten, når der tales om eksistens, eftermæle, barndommens smage og fars kyllingesuppe. I bogens indledning tages du med bag kulisserne: Hvordan blev ideen født, hvad binder mad og minder sammen, og hvordan holder man styr på samtalerne, når der står tung rødvin på bordet?