Empire Bio - Copyright Nørrebro

Empire Bio er Nørrebros egen biograf – altid kun med de bedste film på plakaten. Biografen ligger centralt i Københavns hyggeligste bydel og har 7 sale med 25 til 227 pladser.

FØLG OS
Image Alt

Events

Her finder du det fulde overblik over kommende forpremierer, filmfestivaler, særvisninger og andre events i Empire Bio.

Bredt logo sort
MUSIK I MØRKET

PITCHBLACK PLAYBACK

Tid til fordybelse. Oplev mesterlig musik i biografmørket, når vi 3-5 gange om måneden sætter en albumklassiker på vores kraftige lydssystem og slukker lyset. Ingen distraktioner eller afbrydelser. Kun dig og musikken.

{"key":"m6"}
FORFATTERTALKS

LIND & LAHME BOGKLUB

Lind & Lahme Bogklub er et mødested for litteratur, forfattere og læsere. Det er den usnobbede bogklub, hvor alle emner, bøger og former for litteratur er velkommen. Ann Lind Andersen og Julia Lahme er klubbens læseglade værter.

Banner
ENGLISH SUBTITLES

EMPIRE INTERNATIONAL

Looking for movies with English subtitles?
Find all our screenings of Danish and foreign language films with English subtitles at empirebio.dk/empire-international or through the link below.

BW_Cover-2026
FESTIVAL / 11. – 15. NOVEMBER

BLODIG WEEKEND

Blodig Weekend er Danmarks største genrefilmfestival, der afholdes årligt her i biografen.

Festivalen byder på intense, overrumplende, uhyggelige, fantastiske, vanvittige og overraskende filmoplevelser i biografen.

Blodig Weekend filmfestival blev grundlagt i 2012, og byder ud over film på danske såvel som internationale gæster inden for genrefilm.

agnesea-2026.hd
KONCERT / 12. NOVEMBER KL. 20:00

Screen Session: Agnes Ea

Screen Session er en helt særlig koncertoplevelse, hvor musik og visuel kunst smelter sammen i biografens mørke. På scenen finder du Agnes Ea, hvis drømmende og atmosfæriske univers forstærkes i mødet med biografsalens unikke rum og lyd.
Sammen med lydtekniker Bjarke Mathiasen vil musikken tilpasses biografens Dolby-system, så lyden ikke blot kommer fra scenen, men bevæger sig rundt i hele salen og omslutter publikum.
På det store lærred folder den visuelle kunstner Hannah Unger Coff et levende billedunivers ud, der udvikler sig i takt med musikken og skaber en direkte forbindelse mellem det, du hører, og det, du ser.
Glæd dig derfor til en intim og sanselig koncertoplevelse, hvor biografen for en aften bliver forvandlet til et rum for levende musik, billeder og nærvær.

primetime-robert-pattinson
SPECIAL SCREENINGS / 16. + 17 NOVEMBER

PRIMETIME

Inspireret af virkelige hændelser følger filmen Robert Pattinson som den amerikanske tv-journalist Chris Hansen, der står bag det kontroversielle tv-program To Catch a Predator. Her lokker Hansen og hans hold voksne mænd, som forsøger at mødes med mindreårige, i fælder og konfronterer dem foran rullende kameraer.

Supervoksen1
20-ÅRS JUBILÆUM / 20. NOVEMBER KL. 19:00

INDIE-SLEAZE-KULTKLASSIKER: SUPERVOKSEN

“En indie sleaze-æstetisk drøm”. Sådan omtaler Soundvenue Christina Rosendahls debutfilm Supervoksen i deres artikel om århundredets 50 mest banebrydende danske film. Filmen kan i år fejre 20 års jubilæum, og hvis du savner 00’ernes musik, tøjstil og knaptelefoner, så skal du sikre dig billet til vores markering af jubilæet d. 20. november, hvor vi serverer velkomstdrinks, får besøg af filmens tre hovedroller til Q&A og fyrer op for 00’er-hits i foyeren efter filmen.

Paprika 16x9
NEON EDIT / 22. NOVEMBER KL. 16:30

PAPRIKA

Neon Edit and JDFF (Japanese and Danish Film Festival) have partnered up for a very special screening of the cult classic PAPRIKA, dir. by Satoshi Don at Empire Bio.

On Sunday, 22nd of November at 4:30 PM for one time only, you can experience the eye-opening mind trip by Satoshi Kon in a theatre, in all of it’s visually striking glory.

Even within the often experimental and unconventional world of Japanese animation, Kon stands out for his distinctive embrace of the bizarre and surreal. Much like David Lynch, to whom he is frequently compared, Kon is fascinated by the workings of the dreaming mind. So buckle up! And see you at Empire Bio.

John Malkovich and Sam Rockwell in WILD HORSE NINE. Photo by Searchlight Pictures/Diego Araya Corvalán, Courtesy of Searchlight Pictures. © 2026 Searchlight Pictures. All Rights Reserved.
ANN LINDS FILMKLUB / 23. NOVEMBER KL. 19:00

FORPREMIERE: WILD HORSE NINE

Wild Horse Nine, instrueret af Martin McDonagh, er en dramatisk thriller, der følger CIA-agenterne Chris (John Malkovich) og Lee (Sam Rockwell) på en tillidsprøvende mission til Påskeøen kort før det chilenske militærkup i 1973. Udsendt fra Santiago af deres bureauchef MJ (Steve Buscemi) bevæger makkerparret sig gennem et net af konspirationer, mens et nært bånd til to studerende får missionen til at tage en uventet drejning.

Sort_70x100_Plakat_DK_16.9
SPECIAL SCREENINGS / 26. – 29. NOV. + 3. – 6. dec.

SORT – EN FILM AF UKENDT KUNSTNER

Et album. En film. Et værk, der kun kan opleves i biografen. Der findes en anden verden om natten. En verden for dem, der ikke sover. Hvor tiden står stille, tankerne larmer, og virkeligheden føles en smule anderledes. Nogle leder efter noget. Andre prøver at glemme. Men alle er vågne af en grund. Hvorfor er du vågen?

Dune Del 3 - Still8 (1)
ANN LINDS FILMKLUB / 15. DECEMBER KL. 20:00

FORPREMIERE: DUNE 3

Dune: Del 3 foregår næsten to årtier efter, at Paul Atreides overtog kontrollen af Imperiet. Paul, nu en hensynsløs kejser, må håndtere de konsekvenser hans styre medfører, da gamle allierede vender tilbage, nye trusler opstår, og forræderi lurer i enhver skygge. Hjemsøgt af syner om Imperiets sammenbrud og gensyn med sin for længst tabte kærlighed, bliver Paul trukket ind i en omfattende sammensværgelse, med Chani i centrum for mysteriet. Mens oprøret ulmer og fjender nærmer sig, må Paul konfrontere magtens sande pris – og kæmpe for dem, han elsker højest.

Forpremieren indledes af Ann Lind Andersen og Frank Herbert-ekspert.

Is-Die-Hard-a-Christmas-movie-Up-vote-Yes-Down-vote-No.-.-.-Imgur-500x250
DEN ÅRLIGE JULEVISNING / 21. DECEMBER KL. 20:00

DIE HARD

Kom og spark julen i gang sammen med Bruce Willis som hårdkogt strisser.
Vi viser traditionen tro den kultdyrkede juleklassiker om New Yorker-politimanden John McClane, der forsøger at redde sin kone og adskillige andre, der er taget som gidsler af terrorister under en julefest i Nakatomi Tower i Los Angeles.