Forfattertalks med Lind & Lahme Bogklub
Lind & Lahme Bogklub er et mødested for litteratur, forfattere og læsere. Det er den usnobbede bogklub, hvor alle emner, bøger og former for litteratur er velkommen. Forvent at blive overrasket, inspireret og inviteret indenfor i nye som gamle temaer. Lind & Lahme Bogklub er også bogklubben, hvor du ikke behøver at have læst en side før du kommer, men hvor du altid går hjem med en ahaoplevelse og nye input.
I hver bogklub inviterer Ann Lind Andersen & Julia Lahme nemlig 3 forfattere til at blive interviewet, så du som læser får et nyt perspektiv på det, der interesserer netop denne forfatter. Hver bogklub afsluttes med en panelsnak mellem forfattere, hvor publikum kan byde ind med spørgsmål og kommentarer. Til sidst er der mulighed for signering og forfattermøder i Empire Bios foyer.
Ann Lind Andersen & Julia Lahme har startet bogklubben i 2022 i erkendelsen af at der er for få steder, hvor læsere og forfattere møder hinanden, og hvor debatten, diskussionen og inspirationen kan flyde. Vi glæder os til at se dig i Empire Bio.
Kommende arrangementer

KØB ABONNEMENT
Vil du gerne deltage i flere Lind & Lahme Bogklub-arrangementer? Eller mangler du en god gaveidé?
Så køb et abonnement til 3 aftener i Lind & Lahme Bogklub for kun 570 kr. Du sparer 147 kr.
Når du køber et abonnement modtager du en PDF med 3 vouchers, der kan benyttes til 3 vilkårlige aftener i Lind & Lahme Bogklub. Hver voucher indeholder en kode, som du skal indløse online, når du køber billet på vores hjemmeside.
Dine vouchers kan naturligvis også indløses i vores billetsalg i biografen.

19. NOVEMBER kl. 19:00
FORFATTERTALKS: ROMANCE
Mød C.A. Wolters, Johanne Bille, Louise Colding og Thea Rytter
Kærlighed. Begær. Forbudte følelser. Erotiske spændinger, der ulmer under overfladen – og de helt store spørgsmål om, hvem vi tør give vores hjerte til.
Denne aften inviterer Lind & Lahme Bogklub i samarbejde med People’s Press til en hyldest af romancegenren og alle de historier, der får os til at læse lidt længere, sukke lidt dybere og krydse fingre for, at de to endelig ender sammen.
For romance kan være mange ting. Det kan være farlig kærlighed i et eventyrligt fantasyunivers, hvor magt og begær går hånd i hånd. Det kan være kærligheden, der skal holde, når forelskelsen har lagt sig, og hverdagen banker på. Det kan være historiske skæbner og gnister på tværs af samfundslag – eller den uimodståelige kollega, man absolut ikke burde falde for.
Så glæd dig til en aften med kærlighed i alle dens former, store følelser, umulig kemi og samtaler om, hvorfor vi aldrig bliver trætte af historier om at forelske os, når Ann og Julia inviterer fire vaskeægte romance-forfattere salen.
Som altid byder vi på gratis velkomstdrinks og en gave til alle.
Dette event er skabt i samarbejde med People’s Press.

16. DECEMBER kl. 19:00
FILM & TALK
Info følger snarest.